Når du er færdig med folkeskolen har du verden åben for dig. Det er i hvert fald betragtningen hos mange, for du har mange forskellige uddannelsesmuligheder at vælge imellem.

Servicebranchen vil her gå igennem en række af de mest udbredte og populære. Det skal gerne give dig en indsigt, så du nemmere kan beslutte hvad der er det rette for dig. 

Valgmulighederne

Gymnasiale uddannelser (STX – HHX – HTX)

Varighed: 3 år + videregående

Det mest udbredte valg er de gymnasiale uddannelser hvor det almene gymnasium (stx) er favoritten hos mange. Det giver dig nemlig en bred vifte af viden og kompetencer, hvilket bidrager til at gøre dig dannet som menneske.

Er du ikke så meget til mange boglige fag, eller vil du gerne have mere specifikt fokus på økonomi (hhx) eller teknik og teknologi fag (htx) kan disse linjer være gode alternativer.

Helt generelt er de gymnasiale uddannelser din adgangsbillet til de videregående, så sørg for at tjekke adgangskravene på diss, hvis du allerede drømmer om en karriere som læge, politiker etc.

Selvom et gymnasium kun tager 3 år at gennemføre, vil de videregående kandidatuddannelser typisk tage yderligere 5 år. Det er derfor ikke unormalt, det vil tage 8 år før du bliver “færdigudlært” studerende.

Erhvervsuddannelser

Varighed: 2-5 år

Erhvervsuddannelserne er særligt for dem, der foretrækker at være aktiv og have fingrene i det praktiske arbejde. Håndværkere er nok det bedste eksempel.

Ved en erhvervsuddannelse til fx. tømrer, murer, elektriker, vvs’er m.fl. vil du veksle mellem praktik og skolebænken. På den led er forløbet langt mindre bogligt end de gymnasiale. De tager 2-5 år at gennemføre og når du er færdig, vil du stå som udlært, klart til at finde et fast arbejde.

Så mens du hurtigt kommer i fast arbejde herigennem, vil gymnasium ofte tage 8 år (gymnasium + kandidatuddannelse). Man kan så vælge at have deltidsjob sideløbende, men erhvervsuddannelser er den praktiske og korte vej.

Efterskole

Er du ikke helt moden til at tage skridtet, er du i tvivl, eller har du bare brug for et friår? Så vil efterskolen være det helt perfekte valg.

Det kan styrke dig fagligt, give dig nye venner og gøre dig mere moden som person. En rigtig god investering for mange unge.

Vi håber du er blevet klogere på dine muligheder og hvad de hver især indebærer. Alternativt bør du snakke med dine forældre eller en vejleder.

Hos www.ug.dk kan du finde al den nødvendige information og så har de faktisk vejledere til rådighed via chat, mail og telefon.